Nyt fra grundejerforeningen og invitation til stormøde.

  • Der er nu opsat nye fodhegn  omkring de bevoksede områder mellem hus rækkerne.

  • Grundejerforeningen har været medsponsor til opsætning af en hjertestarter, der nu er opsat på husmuren ved indgangen til Rema 1000 

  • Legepladsen

Legepladsen blev i starten af maj sat i stand af vores samarbejdspartner, der er bl.a. opsat en ny gynge og der er blevet malet.  Søndag den 7. maj var det så frivillige fra grundejerforeningen  der tog over og fjernede ukrudt og henkastet affald fra legepladsen og de to flise pladser. Desuden blev underlaget på legepladsen udjævnet og gjort pænt samt det store tårn afvasket.

Siden er der desværre øvet et meningsløst hærværk på nogle af legepladsens installationer og der er smidt utallige cigaretskod og andet affald  omkring legehuset og sågar i sandkassen. Det er trist at nogle personer ikke har lært at opføre sig ordentligt og ikke ødelægge andres ejendom. Vi beder alle foreningens medlemmer være med til at værne om området.

 

  • Renholdelse af stierne mellem husene.

Vi minder lige om vores henstilling til alle de husejere, der har en sti uden for baghaven, om at få ordnet sin egen del af stien. Så har man endnu ikke fået det gjort, så er det tid nu.

Brev til husejerne: Renholdelse af stien-april 2017

  • Vi har modtaget en invitation til et stormøde om lægemanglen i Ishøj. Se invitationen her på hjemmesiden under opslagstavlen