Nu da det er blevet forår har bestyrelsen været på tur gennem bebyggelsen.
Formålet var at bese forholdene på stier,veje og parkeringspladserne herunder om der var nogle af stierne bag husene der krævede en reparation af asfalten . Vi så desværre en stor mængde henkastet affald. så der blev iværksat en oprydning heraf. Se billed af det indsamlede affald. Vi måtte også konstatere at det ikke var muligt at danne os et overblik over stiernes tilstand, da en del husejere ikke havde fået klippet hækken ud mod stien eller fået fjernet gammelt haveaffald og blade. Enkelte brugte endda stien som oplagsplads. Vi har derfor uddelt et brev til alle de huseejere hvis baghave støder ud til en sti der skal renholdes. Se brevet herunder. Vi skal igen henstille til at alle medlemmerne af grundejerforeningen medvirker til at holde området i god og pæn stand.
På generalforsamlingen i februar måned orienterede vi om, at der skulle udskiftes fodhegn om de bevoksede områder mellem hus rækkerne. Det arbejde er nu påbegyndt og vil fortsætte i den kommende tid.
Frivilligt fællesarbejde
Husk det er søndag den 7. maj vi afholder den første af årets fælles arbejdsdage hvor vi rengør og vedligeholder legepladsen og de to flisepladser. Vi mødes ved legepladsen Jægerbuen 35A kl .9. Vi slutter kl 12. Man er også velkommen hvis man kun kan deltage 1 time eller 2. Medbring selv haveredskaber.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Brev til husejerne: Renholdelse af stien-april 2017

